5 tips: Sådan kan du mindske frygten for dyrlægebesøget
Stresser dit kæledyr over at skulle til dyrlægen?
Det er helt normalt – og frygten skyldes ofte dårlige associationer, manglende socialisering eller tab af kontrol.
Her giver etolog og dyrebehandler Gabriella Niegemann nogle gode råd til, hvad du som dyreejer kan gøre for at hjælpe dit kæledyr med at bevare roen.
Otte ud af ti dyr, der kommer til dyrlægen, viser tegn på stress, frygt og angst. Ifølge Gabriella Niegemann, der er etolog og anerkendt dyreplejer, skyldes det ofte tidligere oplevelser.
– Frygt er ikke en adfærd, men en følelse, som udvikles tidligt i dyrets første levetid. Hvis du fx får din hund vaccineret, når den er 8-12 uger gammel, og den derefter ikke kommer til dyrlægen før næste gang, det er tid til en sprøjte, eller når dit dyr bliver sygt, så vil det associere dyrlægen med stik og ubehag, siger hun.
Fear Free-certificering belyser problemet
Gabriella arbejder på en dyreklinik i Höllviken i Skåne og gør meget, for at besøget skal være så stressfrit og positiv som muligt for de dyr, der kommer der. Ud over sin kompetence som dyrebehandler er hun desuden Fear Free-certificeret, og ved hjælp af kliniktræning hjælper hun først og fremmest hunde, som soplever, at besøg hos dyrlægen er ubehagelige.
– Fear Free Pets er et initiativ, der er udviklet af den amerikanske læge Marty Becker. Det gør branchen opmærksom på, at psykisk velvære hos vores kæledyr er lige så vigtigt som den fysiske sundhed, og at disse to ting hænger sammen. Vi, der er certificerede, har uddannet os i, hvordan man arbejder for at give dyrene et tryggere besøg ved at mindske frygt, stress og angst.
”Det kan trænes væk”
Hun fortæller, at frygt hos dyr i sig selv er komplekst, at det kan skyldes forskellige ting og vise sig i forskellige former. Tidligere erfaring, arvelighed og følelsen af kontrol er faktorer, som kan påvirke dit kæledyrs stressniveau og reaktionen hos dyrlægen.
– Mange dyr har en høj kognitiv evne, og frygt er vigtig for artens overlevelse. En dårlig erfaring kan sidde længe i kroppen og medføre, at situationer associeres med noget farligt, som bør undgås. Det gør dyret ved fx at stritte imod, gø eller på anden måde vise, at det ikke kan klare situationen.
Der findes dog forskellige metoder, som du som ejer kan anvende for at hjælpe din hund til at blive mindre bange for dyrlægen. Her er Gabriellas fem bedste tips.
1. Forebyg frygten
”Hvis du har en hvalp eller en killing, som ikke har været hos dyrlægen endnu, er det en supergod idé at afdramatisere besøget fra starten. Besøg en klinik med jævne mellemrum – også selvom det ikke er tid til vaccination – og lad personalet kæle med dyret eller give det en godbid. På den måde vil dyret ikke på samme måde forbinde dyrlægebesøget med noget, som altid er negativt eller ubehageligt i fremtiden.”
2. Brug feromoner
”Hvis dit kæledyr allerede har udviklet stress eller frygt for dyrlægen, kan du bruge feromoner. Spray det på et lille tørklæde, og lad dyret have det på under besøget – det skaber en tryghed, som kan sænke stressniveauet. Det er også godt at bruge til sit dyr ved socialisering og træning af klinikmiljøet.”
3. Prøv et kosttilskud
”Der findes mange forskellige kosttilskud, som bl.a. indeholder L-teanin, som har en afslappende effekt og er let angstdæmpende, og L-tryptofan, som har en stabiliserende og beroligende effekt. Et eksempel er Aptus Relax, som kan forberede dit dyr før besøget, skabe ro og mindske stressrelateret adfærd.
Vil du vide mere om, hvordan Aptus Relax kan hjælpe din hund?
4. Øv almindelige situationer derhjemme
”Med hånteringstræning kan du støtte dit kæledyrs følelse af kontrol. Træn situationer og ting, som er almindelige under et dyrlægebesøg, fx at få tjekket mund, tænder og ører, at ligge på siden eller have mundkurv på. Ved at træne dette på en sjov måde i hjemmet vil dyret forbinde det med leg. Det er en god idé at træne forskellige start- og stopsignaler, som dyret genkender i forbindelse med de forskellige øvelser. Et signal kan fx betyde, at dyret snart vil blive lagt på siden, og når dyret er forberedt på det, bevarer det kontrollen, selv når det sker på en klinik. Det er også godt at træne et signal fra dyrets side, at ”nu er jeg klar, nu må du starte med at gøre det, du skal gøre” – fx, at dyret holder snuden hen til en hånd, og når dyret fjerner snuden, tager man en pause, indtil den sætter snuden hen til hånden igen.”
5. Vær ikke bange for at tale med dyrlægen
”Du skal aldrig være bange for at fortælle dyrlægen, at dit kæledyr plejer at blive stresset, og at I måske træner bestemte situationer derhjemme. Hvis I har øvet start- eller stopsignaler, kan du bede dyrlægen om at vente, til du har givet dyret det rigtige signal. På den måde hjælpes I ad med at bevare roen og følelsen af kontrol, hvilket med stor sandsynlighed vil gøre dyrlægebesøgene enklere og hyggeligere i fremtiden.”

Tretrinsmetoden, som redder din hunds feriemave
Aptus At være på rejse i kombination med sol og varme kan være et problem for din vovse. Men du kan give en hjælpende hånd, som lindrer feriemave og forhindrer dehydrering. Med Ap-tus’ produkter kan din bedste ven nyde sommeren i fulde drag.

5 måder, du kan lette rejsen for dit kæledyr
Uncategorized Der er ikke noget bedre end at tilbringe sommeren sammen med vores kæledyr – uanset hvor vi skal hen. Dage på stranden med hunden og dage i mormors have med katten er drømmen for mange – og det behøver ikke være svært at gøre det.